Kvalitets- og trivselsundersøgelser
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole bliver evalueret gennem forskellige undersøgelser. Undersøgelserne bruges i det løbende arbejde med at forbedre uddannelsen.
Trivselsundersøgelse
Handelsgymnasiet gennemfører hvert år en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. Du kan læse mere om undersøgelsen her. Og her kan du se de seneste resultater.
Benchmarking
Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole indgår i et netværkssamarbejde med ni andre handelsgymnasier. En af de opgaver, ledelserne samarbejder om, er "benchmarking", som betyder, at skolerne sammenligner sig med hinanden og drøfter, hvordan de hver især kan udvikle sig. For eksempel sammenligner de ti skoler resultaterne af deres årlige elevtilfredshedsundersøgelser og udveksler erfaringer om, hvordan dårlige resultater kan forbedres.
I forbindelse med benchmarkingsamarbejdet havde Handelsgymnasiet besøg af en såkaldt kvalitetssikringsgruppe i 2007, og der blev efterfølgende udarbejdet en besøgsrapport. Du kan læse rapporten her: HH-besøgsrapport 2007.
Nøgletal
Undervisningsministeriet (UVM) offentliggør hvert år nogle nøgletal for handelsgymnasiet. De beskriver blandt andet:
- Elevernes fuldførelsestid
- Fuldførelsesfrekvens
- Frafald
- Overgangsfrekvens til anden uddannelse
- Overgangsfrekvens til beskæftigelse.
Du kan læse mere om nøgletallene for HHX på Roskilde Handelsskole her.
UNI*C Statistik & Analyse har set på, hvor mange der bliver student i 2010, og hvilken type student de bliver. De har set på fordelingen af studenterne i forhold til forældrenes uddannelse, samt hvor mange studenter, der har en anden etnisk herkomst end dansk. Du finder UNI*C-rapporten her.