Lille tekst
Normal tekst
Store tekst
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Print siden

Studiemiljø, regler og værdier 

Sådan er det at starte!
Christina og Christine fortæller her, hvordan de oplevede den første tid på Handelsgymnasiet. Læs mere her...

Morgensamling
Alle Handelsgymnasiets elever og lærere mødes med mellemrum til morgensamling i 10-frikvarteret eller i 3. lektion. Her bliver givet informationer af betydning for alle årgange. Klasser, grupper eller enkeltelever har mulighed for at lave underholdning eller holde oplæg for resten af Handelsgymnasiet.

Fredagscafé
Vores fredagscafé er et tilbud om at slutte ugen på en hyggelig måde. I caféen i kælderen er der levende lys, højt humør, fadøl til dem over 18 år og weekendstemning. Caféen bestyres af Stanley,  og går derfor også under navnet ”Stanleys café”. Vi bruger også fredagscaféen til fællesarrangementer af forskellig art.

Fester
Vi holder selvfølgelig fester på skolen! Nogle af festerne arrangerer festudvalget, mens andre arrangeres af studiemiljøudvalget. Der er altid repræsentanter fra skolen tilstede. Der er altid vagter ved fester, som holdes på skolen, for at sikre at festen forløber i god ro og orden.

Gallafest
Traditionen tro holder 3. års eleverne gallafest. Du kan godt begynde at glæde dig. Der bliver ikke sparet på udstyret denne aften. Damerne møder gerne op i lange rober, silke og pels, og der er lagt ugers arbejde i at få påklædning, hår og makeup til at matche. Herrerne møder i smoking eller "kjole og hvidt" og er i dagens anledning udstyret med særlige gode manerer og høj cigarføring.

Guider
Alle førsteårsklasser får tilknyttet 3-4 guider, som er elever fra 2. år. Guiderne deltager i introduktionen, hvor de besvarer spørgsmål, holder oplæg om skolen, viser rundt og i det hele taget hjælper de nye elever i gang. Efter introduktionen holder guiderne fortsat kontakt med førsteårsklassen. F.eks. kan de være med til at lave fælles arrangementer på klassesporet.

Lektier og lektiecafé
Du skal regne med, at du får en del lektier for i løbet af din studietid. Det er ikke urealistisk at skulle læse lektier ca. to timer om dagen i gennemsnit, og hertil kommer en del større skriftlige opgaver.
Du kan benytte vores lektiecafé, som er åben 2 eftermiddage om ugen. Her er der lærere fra forskellige fag, som kan hjælpe dig med lektierne. Lektiecaféen er meget populær og bruges både til det faglige men også hvis du ønsker at støtte dig til dine kammerater når du laver lektier.

Dimissionsfest
Din studietid afsluttes med en dimission for studenter og forældre, hvor vi overrækker eksamensbeviser. Sliddet er slut og huen i hus, og det skal selvfølgelig også fejres på behørig vis. Hvert år kåres én eller to elever til ”Årets elev på handelsgymnasiet i Roskilde”. Udnævnelsen sker i forbindelse med årets dimission.

Teater/Musical
De seneste år har elever på handelsgymnasiet opført teaterstykker. I 2008 opførte eleverne musicalen ”Hair” og i 2009 stod den på diskodans og rytmer, da 45 elever og en række lærer opførte musicalen ”Boogie Wonderland”. Alle elever på handelsgymnasiet har mulighed for at deltage i opsætningen af teaterstykket.

Torvedag
Én gang om året holder 1.års eleverne på skolen. Familie og venner inviteres og bydes på alverdens lækkerier og prøve alle de fantasifulde aktiviteter klasserne har fundet på.

Oscarfest
Hvert år i maj måned ruller vi den røde løber ud og inviterer til Oscarfest. De elever, der har mediefag, viser deres egne film, og bagefter kåres de bedste i forskellige kategorier. Det hele foregår professionelt med værter, musikalsk underholdning, taler og høj stemning.

Sportslige aktiviteter
I september er der sportsdag for alle årgange på handelsgymnasiet. Her er der mulighed for at prøve kræfter i forskellige discipliner, sidste år bl.a. beach volley, amerikansk fodbold og yoga.

Sportshal og fitnesscenter
Skolens sportshal er netop blevet istandsat og et moderne fitnesscenter er etableret. Begge dele benyttes som en del af undervisningen, men der er også adgang til fitnesscentret i fritiden for eleverne.

 

 

This text will be replaced
Klik og se film fra Gallafest 2009