Åbent hus HHX og EUD
Studievejledningen
30-01-2010 10:00
Handelsgymnasiet og Erhvervsuddannelserne (HG) inviterer til Åbent hus i studievejledningen lørdag den 30. januar 2010 kl. 10-14.
Handelsgymnasiet
Kom, og hør om vores aktuelle og spændende studieretninger inden for økonomi, medier, marketing, sprog og internationale forhold, iværksætteri, matematik, it og sport. Læs mere om, hvilke studieretninger vi tilbyder i skoleåret 2010/2011 her.
Med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet har du mange muligheder. Du kan fortsætte på en videregående uddannelse, eller du kan tage en kort teoretisk uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
Erhvervsuddannelserne (HG)
Kom, og hør om vores spændende uddannelser inden for kontor, butik og handel.
I vores klasser er der muligheder for alle - vælg selv:
HG Flex - for dig, der vil have god tid til din uddannelse
HG Basis - for dig, der ønsker en karriere inden for butik, handel eller kontor
HG Business - for dig, der ønsker høje faglige niveauer
HG Turbo - for dig, der allerede opfylder visse faglige krav
Vi glæder os til at se alle!
Bemærk, at broen ved Maglegårdsvej er lukket for al trafik. Der er skiltet med omkørsel via Køgevej og Østre Ringvej.