Afgangseleverne fra Roskilde Handelsskole går lige nu og tænker på, hvor de skal arbejde eller studere, når de er færdige med deres uddannelse til sommer.
Skolen holdt torsdag den 1. februar den årlige Erhvervsdag for at hjælpe eleverne godt på vej, og for at bidrage til at virksomhederne finder de bedste kandidater til netop deres organisation.
Til Erhvervsdagen mødte 40 virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner 600 elever fra eux, eud og hhx, som skal i gang med at finde en elevplads eller til at søge ind på en videregående uddannelse.
Erhvervsdagen er en del af skolens samlede indsats for at skabe kontakt mellem elever og arbejdsmarked, og det personlige møde mellem elev og virksomhed kan noget andet end en ansøgning alene.
Søger din virksomhed en elev?
Find den helt rigtige elev med hjælp fra skolens praktikkontor.