Emil og Mathias vinder Coop-konkurrence

De to eux-elever fik onsdag overrakt deres præmier for at have udarbejdet den bedste strategi, der skulle få elever til at søge ind på ledertrainee uddannelsen hos Coop.

23.05.18
  • DEL:

Emil Schandorff og Mathias Andersen mødtes onsdag med Coops HR direktør Claus Ljungdahl og HR udviklingskonsulent Lina Thorarinsson. Der fik de overrakt biografbilletter til hele klassen og en buket blomster hver som præmie for deres løsning i Coop’s case-konkurrence.

De to eux’ere udarbejdede en strategi for, hvordan Coop får elever til at søge ind som ledertrainee efter eux. Strategien var en del af en konkurrence, eleverne deltog i, som Skolepartner og Coop stod for. Ud af 25 klasser fra forskellige erhvervsskoler blev deres løsning udtaget til finalen.

Stor, større, Ledertrainee

I finalen var der ud over Emil og Mathias en gruppe fra Randers og en gruppe fra Fredericia. Grupperne skulle hver især præsentere deres strategier for en repræsentant fra Skolepartner.

I deres præsentation kom de ind på forskellige typer af elever og præsenterede en persona, de kaldte ”tvivleren” i forhold til fremtidsmulighederne. De arbejdede med Coops styrker og svagheder i forhold til uddannelsen som ledertraine, og de kom med forslag til, hvordan Coop kan reklamere for et ledertraineejob for eksempel med sloganet ”stor, større, Ledertrainee”.

Særligt sidstnævnte faldt i god jord hos Coop, der havde set konkurrencen som en god mulighed for at få inspiration fra målgruppen til, hvordan de kan kommunikere til dem.

Emil og Mathias var on point i deres analyse af Coop i forhold til ledertrainee uddannelsen, og så syntes vi, at det var nogle rigtig gode slogans, de kom med, så det har givet os inspiration til vores rekruttering fremover - Lina Thorarinsson, HR udviklingskonsulent hos Coop

Eksempler på hvad elever kan med eux

Udfaldet af konkurrencen var ikke kun til inspiration for Coop, den vakte også glæde i ledelsen på eux.

Udover at vi er meget stolte af Emil og Mathias og deres præstation i forhold til den her opgave, så er vi glade for, at de er være eksempler på, hvad det vil sige, at være eux’er, og på hvad elever kan med eux - Dorthe Schoubye Nielsen, uddannelsesleder på eux

Emil og Mathias afslutter eux i juni, og de er nu ved at finde ud af, hvad der skal ske efterfølgende. Emil skal være økonomi trainee hos ECIT og læse HD på CBS ved siden af, og Mathias er ved at finde en elevplads.

  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...