Ungdomsuddannelser tæt på virkeligheden

Hvad er hhx, eux og eud? En elev fra hver uddannelse på Roskilde Handelsskole giver et indblik i, hvorfor de valgte netop deres uddannelser.

30.10.19
  • DEL:

Marcus, Thea og Emilie går alle tre på Roskilde Handelsskole på de tre forskellige ungdomsuddannelser hhx, eux og eud. De beskriver kort de tre uddannelser, og hvilke muligheder de åbner op for.

Marcus Wisborg går i 3I med studieretningen Finans. Han glæder sig til at blive student og drømmer om at læse jura efter hhx.

Marcus på Handelsgymnasiet: ”Hhx åbner dørene for mange videregående uddannelser”

”Hvis man interesserer sig for økonomi og samfundet, så skal man vælge Handelsgymnasiet. Det skal være et tilvalg af de fag, der er her, og fordi man ønsker at arbejde med cases og problemer i samfundet,” siger Marcus og fortsætter:

Vi arbejder med virksomheder, når vi laver cases. Der får vi indblik i, hvilke problemer de har, hvilke problemer der er i samfundet, og så kommer vi med idéer til, hvordan man løser det. - Marcus 3.I

”Der er ikke nogen fag, hvor man tænker ’hvad søren skal jeg bruge det til’. Det hele er meget relevant fremadrettet. Specielt inden for det jeg gerne vil arbejde med, der kan jeg bruge alt det, jeg lærer her til noget. Hhx åbner dørene for rigtig mange uddannelser efter.”

Læs mere om de 13 spændende studieretninger på Handelsgymnasiet
Thea Myrup Sørensen er i gang med grundforløb 2 på Eud Business. Hun ønskede at dygtiggøre sig inden for detail efter at have arbejdet i butik i en periode.

Thea på Eud Business: ”En god løsning til at komme hurtigt igang”

Eud er en hurtig og fed løsning til at komme ud og lave noget. Det er en god beslutning at knokle på i grundforløbet, få en elevplads og så bare give den gas derude på en arbejdsplads. For så får man noget at lave og skal ikke bare sidde ned og skrive opgaver,” siger Thea og fortsætter:

”Der er ikke noget, der tæller ned, for du får enormt meget ud af det. Du får nye venskaber, får skubbet dine grænser og så lærer du en masse."

Jeg synes, det er fedt inden for butiksdelen at lære, hvor meget der ligger bag end bare et budget eller en faktura. Der er meget, man måske ikke lige tænker over. - Thea fra eud21

Fremtid i en større forretning

Thea er halvvejs gennem grundforløbet, som hun afslutter til januar. Efter grundforløbet vil Thea gerne i en større forretning, hun giver eksempler som H&M og Sportmaster.

Bliv klogere på Eud Business
Emilie Møinichen går på grundforløbet på Eux Business. Hun glæder sig til at komme i gang med matematik på grundforløb 2.

Emilie på Eux Business: ”En kombiuddannelse hvor fagene kan bruges bagefter”

”Jeg valgte eux, fordi den er kombineret. Der er mange, der tager sabbatår, når de er gået ud af gymnasiet og er blevet studenter. Der synes jeg, at det er rigtig dejligt, at man ved, hvad man skal, og at man kan bruge fagene til noget bagefter, men at jeg samtidig har mulighed for at læse videre” fortæller Emilie.

Elevplads på kontor

Emilie startede på eux i august og ser frem til to gode år og til studieture og studiemiljøet på Roskilde Handelsskole. Efter uddannelsen vil hun gerne arbejde på kontor med regnskab. 

Læs mere om den erhvervsfaglige studentereksamen eux

Hvad er hhx, eux og eud?

Handelsgymnasiet (hhx): en treårig gymnasial uddannelse, hvor eleverne gennem undervisningen får kompetencer og færdigheder, der sikrer dem adgang til videregående uddannelser.

Eud Business: en merkantil erhvervsuddannelse, hvor du går i skole i et år og er elev i en virksomhed i to år inden for butik, handel eller event.

Eux Business: en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial eksamen med mange fag på høje niveauer. Efter eux er du erhvervsfaglig student og har de samme muligheder for at læse videre som dem, der har taget en gymnasial uddannelse.

Har du spørgsmål? Kontakt Studievejledningen

Gode råd til hvordan du hjælper din teenager gennem valgrejsen

Bliv klogere på hvordan du som forælder støtter din søn eller datter i den proces.

Læs hele artiklen

Bliv klogere på ungdomsuddannelserne

De merkantile uddannelser hhx, eux og eud kombinerer teori og praksis. Bliv klogere på hvordan.

Ungdomsuddannelser der kombinerer teori og praksis
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...