Verdensklassen i Nordamerika

Den 6. september begyndte 2V’s studierejse til USA og Canada. Emilie Støvring og Lucas Kurylak Hansen fortæller, hvordan de oplevede den ti uger lange rejse.

19.12.18
  • DEL:

Studieretningen Verdensklassen på Handelsgymnasiet har Nordamerika på programmet i 2.g. Gennem ti uger lærte eleverne om den nordamerikanske kultur, trænede deres engelske og udviklede sig personligt. Emilie og Lucas fortæller om deres oplevelser på rejsen.

”Turen gav indsigt i de forskellige måder at føre politik, og i hvor anderledes andre kulturer og normer uden for Danmark er. Det var utroligt spændende at høre om landets historie i skolen og fra de forskellige værtsfamiliers perspektiv,” fortæller Emilie.

Lucas tilføjer. ”Det gav en forståelse for, hvordan det er at leve i Nordamerika. Jeg er meget fascineret af amerikansk politik, og det var sjovt at følge midtvejsvalget på tæt hånd, mens vi var afsted.”

Klassen oplevede New York og Washington

”Vi startede ud i New York, hvor vi oplevede en masse spændende ting. På Ellis Island fik vi tildelt en opgave, der omhandlede de folk, der kom til øen. Vi var med til en gudstjeneste i en gospelkirke, som var præcis lige så rørende og smuk, som dem man ser på film. Vi var også på virksomhedsbesøg i DHL og i Supreme Court og høre om, hvordan det hele forgår,” fortæller Lucas.

Efter New York gik turen til Washington. Der besøgte klassen Parlamentet, det Hvide Hus, Memorial Park, verdensbanken og museet Newseum, hvorefter de tog til Canada, hvor de var i otte uger.

 

2V på College i Canada.

På college i Canada

Gennem de otte uger blev eleverne undervist på Niagara College. Der modtog klassen undervisning i blandt andet marketing, international economies, cultural understading og historie.

”Undervisningen var bygget op sådan, at man lærte ud fra en præsentation fra læreren, hvorefter man lavede en lille opgave om det, man havde lært. Der var også mange tests og fremlæggelser fra elevernes side,” fortæller Lucas, og Emilie fortsætter.

”Jeg så især frem til opholdet i Canada, både til at opleve den canadiske kultur, men også at få oplevelsen af at studere på engelsk i et andet land. Jeg glædede mig til at møde min værtsfamilie og til at se, hvor jeg skulle bo,” fortæller Emilie.

Hverdagen i en værtsfamilie

”Det var en helt unik oplevelse at bo hos en værtsfamilie i to måneder. Jeg havde en rigtig god værtsfamilie, som lærte mig en hel del om Canada og den canadiske kultur. De betragtede mig som en del af familien og var meget interesserede i at lære mig at kende,” siger Emilie.

”I starten var det meget nervepirrende, og man var påpasselig med, hvordan man opførte sig. Men efter lidt tid blev man afslappet og kunne være sig selv hos værtsfamilien,” fortæller Lucas. 

En rejse der bringer klassen sammen

Både Emilie og Lucas fortæller, at de på rejsen har lært meget om dem selv, og at det har styrket sammenholdet i klassen.

”Denne studierejse har givet mig utrolig meget personligt. Jeg har lært at klare mig selv gennem skoledage og lektier, samtidig med at være en aktiv del af en familie, som ikke var min egen. Derudover har jeg forbedret mit engelske, og det kan jeg gøre brug af resten af mit liv. Turen har givet et unikt sammenhold i klassen, og vi har alle fået skabt venskaber for livet," fortæller Emilie.

Lucas tilføjer: ”Vi kom helt klart tættere sammen. Dem man måske ikke snakkede så meget med før, lærte man at kende. Vi oplevede andre sider af hinanden, fordi vi var sammen næsten hele tiden.

”Jeg lærte folk at kende, som jeg aldrig rigtig havde snakket med før turen, og som jeg nok heller ikke havde snakket med, hvis ikke vi var kommet afsted. Klassen er blevet tryg ved hinanden, og det afspejler sig både i og uden for undervisningen,” fortæller Emilie.

Se flere billeder fra turen til Nordamerika

Vælg mellem 9 studieretninger

Bliv klogere på hvilken retning, der passer til dig.

Studieretninger

Næste informationsmøde

Hold øje med kalenderen og find ud af hvornår informationsmødet i 2023 bliver afholdt.

Det sker
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...