For virksomheder

Information til jer der har elever eller overvejer at ansætte en elev inden for handel, butik eller event.

Når I som virksomhed ansætter en elev følger ekstra hænder, som kan være med til, at I får løst flere opgaver og afprøvet nye rutiner. Det bidrager både til virksomhedens succes og udviklingen af gode samfundsborgere.


Elever til handel, butik og event

Eud-elever uddanner sig både teoretisk og praktisk inden for handel, butik og event, og de har brug for gode elevpladser at vokse i og med.

Hvis du søger eller har en kontorelev, så læs videre her

Det er nemt at ansætte

Det er nemt at ansætte og have en elev. På Roskilde Handelsskole hjælper vi virksomheder, som allerede har elever, og virksomheder som gerne vil ansætte en elev godt i gang.

Vi tibyder

    Vi hjælper med det praktiske og administrative

    Vi guider jer igennem det praktiske og administrative, der er i forbindelse med at ansætte en elev. Det kan for eksempel være svar på spørgsmål om og hjælp til udarbejdelse af uddannelsesaftalen, lønrefusion (AUB), kørselsgodtgørelse eller godkendelse som praktikvirksomhed.

    Vi besøger eleverne i virksomheden

    Vi besøger gerne din virksomhed uanset om du har én, flere eller slet ingen elever. Her kan du få svar på spørgsmål og en bredere dialog om uddannelsen og eleverne i forhold til din branche og virksomhed.

    Vi formidler jobopslag

    Gennem skolens forskellige informationskanaler formidler vi gratis virksomhedens elevopslag. For eksempel kan opslaget komme på Facebooksiden Roskilde Handelsskole - Elevplads.

    Vi afholder Match Meetings

    Hvis I vil ansætte en elev, så kan vi arrangere Match Meetings mellem jer som virksomhed og vores elever. Et Match Meeting er en kort uformel samtale, hvor virksomheden kan vurdere potentielle kandidater og efterfølgende indkalde til egentlige jobsamtaler. 

    Fordelen ved Match Meetings er at I sparer tid på rekrutteringen, kan håndplukke de bedste elever og samtidig møde eleverne på hjemmebane, hvor de ofte er mindre nervøse.

    Vi holder informationsmøder for elevansvarlige

    Vi klæder virksomheder på til at tage det ansvar, som følger med i oplæringen af eleven. Hvis virksomheden har behov for det, holder vi et informationsmøde om samarbejdet mellem skolen og virksomheden, og fortæller om uddannelses- og praktikplaner. 

    Vi holder informationsmøder for elever om skoleophold

    Hvis virksomhedens elever har brug for information om deres skoleophold, holder vi gerne et informationsmøde enten i virksomheden eller på skolen.   

I sikrer kvalificerede medarbejdere i fremtiden

Virksomheder får vækst gennem gode produkter og tilfredse kunder, men i høj grad også når de har kvalificerede medarbejdere.

Mange prognoser viser, at faglært arbejdskraft bliver en mangelvare de kommende år. Når I ansætter en elev, er I med til at sikre, at fremtidige medarbejdere er velkvalificerede.

Den rigtige elev i det rigtige job giver jeres virksomhed opdateret viden, frisk inspiration og nye relationer. Eleven kan med tiden blive en særlig motiveret og loyal medarbejder.

Praktikkontor er klar til at hjælpe

Lyder det som en god idé at få fremtidens medarbejder om bord nu, så få en snak med skolens praktikkontor om mulighederne og aktuelle kandidater til din virksomhed. Eller læs i folderen ”Tillykke med jeres nye elev” fra Undervisningsministeriet.

Alt det praktiske

    Uddannelsesaftale

    Når du ansætter en elev, skal du indgå en uddannelsesaftale med eleven senest dagen før, eleven starter i virksomheden. Den fungerer som en ansættelseskontrakt mellem jer og eleven. 

    Du indgår uddannelsesaftalen digitalt på elevplan.dk. Der skal du bruge virksomhedens NemID for at logge ind. Når du har udfyldt aftalen, underskriver du aftalen via NemID og sender aftalen til eleven.

    Eleven får en mail og underskriver aftalen via NemID. Elever under 18 år sender aftalen videre til forældrene, som underskriver digitalt.

    Skolen får besked, når alle har underskrevet – og skolen kan også oprette og administrere uddannelsesaftaler for elever, der er tilknyttet skolen.

    Læs mere om digitale uddannelsesaftaler på ministeriets hjemmeside.

    Hjælp til at oprette

    Hvis du har brug for hjælp til at oprette en digital uddannelsesaftale, så kontakt den skole, hvor din elev er på skoleophold.

    Du kan også ringe til supporten hos Styrelsen for it og læring på telefon 3587 8800.

    Fordele ved digital uddannelsesaftale

    Der er flere gevinster ved en digital uddannelsesaftale. For eksempel er det:

    • nemt og sikkert at underskrive
    • let at oprette flere aftaler med samme vilkår
    • muligt at få overblik over hvor i forløbet aftalen er
    • overskueligt at søge aftaler frem ud fra forskellige kriterier.

    Tillæg og ophævelser digitaliseres i løbet af 2017

    I løbet af 2017 digitaliseres blanketterne til:

    • at ophæve en uddannelsesaftale
    • at forlænge eller forkorte en uddannelsesaftale (tillæg).

     

    Indtil blanketterne er digitale i 2017 skal du bruge blanketterne fra ministeriets hjemmeside – og sende til den skole, hvor din elev er på skoleophold.

    løn

    Virksomheden skal betale løn til eleven – også under skoleopholdene. Virksomheden får lønrefusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Læs mere om AUB på virk.dk, hvor virksomheden også søger om lønrefusion.

    Læs også om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag på Undervisningsministeriets hjemmeside

    Er du arbejdsgiver på et område, hvor lønnen er fastsat ved kollektiv overenskomst, skal din elev have den løn, som er fastsat i overenskomsten. Er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, skal eleven alligevel have løn efter overenskomsten.

    Kontakt din arbejdsgiverorganisation eller Praktikpladskontoret på Roskilde Handelsskole, hvis du er i tvivl. 

    Læs mere om løn i folderen ”Tilskud ved ansættelse af elever” fra Undervisningsministeriet.

    Kørselsgodtgørelse

    Eleven har ret til at få refunderet udgifter til transport under skoleophold svarende til billigste offentlige transport. Praktikvirksomheden udbetaler kørselsgodtgørelsen til eleven, men AUB refunderer op til 80% af elevens transportudgifter.

    Virksomheder skal søge om refusion af elevens transportudgifter på virk.dk.  

    Godkendelse som praktikvirksomhed

    For at en virksomhed kan ansætte og uddanne elever, skal virksomheden være godkendt som praktiksted.

    Vi kan vejlede og oplyse om mulighederne på de forløb, som vi udbyder

    Som udgangspunkt behandler vi ansøgninger til godkendelse som praktikvirksomhed inden for to uger, og I får besked med digital post, når ansøgningen er behandlet.

    Læs også om godkendelse som praktikvirksomhed på Uddannelsesnævnet

     

    Informationsbrev

    En gang i kvartalet sender vi et informationsbrev med digital post til de praktikvirksomheder, der har elever på skolen. 

     

     

Erhvervsdag

Vi inviterer til Erhvervsdag hvert år i januar eller februar, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner møder afgangselever fra eud, eux og hhx

Skal din virksomhed med til næste Erhvervsdag?

Hold dig opdateret om kommende arrangementer via skolens kalender.

Det sker
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Webshop Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

EUD

Optagelse Eud Business Studieliv Studiestart Sociale aktiviteter Sport og teambuilding Når du afslutter eud Hverdagen på eud Få indflydelse Faciliteter Studierejser Karrieremuligheder Praktikservice For elever For virksomheder Praktiske oplysninger Kontakt og ansatte Besøg os Introduktionskursus Brobygning kombiforløb Brobygningsforløb Informationsmøde Inspirationsmøde Åbent hus Uddannelsesmesser

Mere RHS

Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...