Eux Business
For at blive optaget på Eux Business skal du have afsluttet 9. eller 10. klasse og have bestået afgangsprøven med et gennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik.
Hvis du mod forventning ikke består dansk eller matematik til din afgangseksamen i grundskolen, bliver du tilbudt at komme til optagelsesprøve i faget hos os. Du får information om optagelsesprøven med digital post.
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller højst har været væk fra skolen i to år starter du på Grundforløb 1 (GF1). Alle andre starter på grundforløb 2 (GF2). Hvert grundforløb varer 20 uger.
Du søger via et ansøgningsskema på optagelse.dk.
Ansøgningsfrist
På Eux Business er der studiestart i januar og august. Du kan søge optagelse helt frem til studiestart.
Vil du starte til august, er 13. marts 2023 den officielle ansøgningsfrist for ungdomsuddannelser i år. Der er dog også mulighed for at blive optaget senere.
Nåede du ikke at søge?
Der er stadig mulighed for at blive optaget umiddelbart efter studiestart, hvis der er plads. Kontakt os for at høre nærmere eller søg via optagelse.dk.
Oplev studielivet på eux
Skoleåret er spækket med aktiviteter som fredagscaféer, foredrag, studierejser og idrætsdag. Følg med i livet som eux'er på Roskilde Handelsskoles Facebookside.
Se hvordan det er at starte på eux
Nye venner, nye lærere, nye fag. Læs om hvad dine første dage på eux går med.