Webdesign og gaming

Vil du lære at kommunikere og markedsføre på nettet med grafik og design, som du målretter til bestemte kundegrupper? Har du lyst til at programmere hjemmesider? Og er du nysgerrig på at lære mere om gaming, og hvordan mobilspil kan bruges i virksomheders markedsføring? Så er det Webdesign og gaming, du skal vælge.

IT, gaming og markedsføring

I studieretningsfaget Afsætning A og i valgfaget Informatik B sætter vi fokus på, hvordan virksomheden bruger IT i sin markedsføring og kommunikation på blandt andet Facebook, Instagram og Twitter.

Vi programmerer og designer hjemmesider, arbejder med online-kampagner og lærer at opbygge kundedatabaser til brug for E-handel. Og i studieretningsfaget Virksomhedsøkonomi A ser vi på, hvordan databaser og it-programmer kan forbedre virksomhedens drift.

IT-produkter og services er også på programmet. Her arbejder vi blandt andet med gaming, som er en kæmpe industri på verdensplan. Vi fokuserer på mobilspil, som giver mulighed for reklamer på en helt ny måde. For er det mon tilfældigt, når din helt i spillet drikker Coca-Cola eller kører Mercedes?

Grafik og design

Grafik, æstetik og design er vigtige brikker, når vi arbejder med markedsføring. Du lærer at målrette kampagnerne med de rigtige visuelle virkemidler til netop de kundegrupper, der bruger de forskellige spil og andre produkter.

Fagligt samspil

Afsætning, Virksomhedsøkonomi og Informatik spiller selvfølgelig sammen med de andre fag. For eksempel bruger vi sprogfagene, når vi laver hjemmesider og kampagner til udenlandske målgrupper.

Virksomheder og uddannelser

Vi samarbejder med virksomheder fra flere brancher – også gaming. Du kommer til at følge konkrete virksomheds-cases igennem alle tre år. Her igennem får du et godt overblik over, hvordan fagene hver især bidrager til at løse virksomhedens udfordringer. Vi besøger også forskellige videregående uddannelser for at opleve nogle af de muligheder, der er for at læse videre med denne studieretning.

Studierejse

I 2.g går studieturen til Texas, hvor vi for eksempel besøger Austin University og deres Gaming Academy.

Praktiske oplysninger

    Studieretningsfag

    • Afsætning A
    • Virksomhedsøkonomi A

    Valgfag bundet til studieretningen

    • Informatik B

    Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.

    Læs mere om fag og valgfag
    Andet fremmedsprog

    Spansk A, Tysk B eller Fransk B.

    Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.

    Læs mere om fag og valgfag
    Valgfag vi anbefaler

    • Mediefag C
    • Innovation C
    • Statistik C
    • Filosofi C
    • Markedskommunikation C

     

    Se det samlede valgfagsudbud.

    Du finder læreplaner for valgfagene her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.

    Læs mere om fag og valgfag
    Obligatoriske fag

    Hhx-uddannelsen består af en række obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger:

    • Dansk A
    • Engelsk A
    • International økonomi B
    • Virksomhedsøkonomi B
    • Afsætning B
    • Matematik B*
    • Historie B
    • Samfundsfag C
    • Erhvervsjura C
    • Informatik C
    • Erhvervscase.
       

    *På studieretningen Sprog, kultur og international marketing Matematik C.

    Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.

    Læs mere om fag og valgfag
    Udgifter til studierejser

    Udgifterne til studierejsen bliver cirka kr. 12.500 plus mad og lommepenge. De faste rejseudgifter indbetales i rater i 1.g og 2.g.

    Studierejsen betales gennem skolens webshop.

    Læs mere om studierejser
    Efter studentereksamen

    Du kan for eksempel læse til Markedsføringsøkonom, Multimediedesigner eller Datamatiker på et erhvervsakademi - eller Global Business Informatics på IT-Universitetet.

    Se mulige uddannelser med denne studieretning. Vær opmærksom på at du selv skal justere oversigten med dit sprogfag og dine relevante valgfag.

    Efter gymnasiet

Søg optagelse

Du søger via et ansøgningsskema på optagelse.dk.

Vi kan hjælpe dig

Ring eller skriv til en vejleder, hvis du er i tvivl om hvilken studieretning, der er bedst for dig.

Studievejledningen
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Webshop Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Handelsgymnasiet

Optagelse Studieretninger Virksomhed, økonomi og omverden Finans Iværksætteri Sportsmanagement IT og business Webdesign og gaming Journalistik og kommunikation Grøn global Verdensklasse Europaklasse USA-Kina Sprog, kultur og international marketing Fag Studieliv Studiestart Sociale aktiviteter Sport og teambuilding Når du bliver student Hverdagen på gymnasiet Talentprogrammer Få indflydelse Mediegruppe Faciliteter Studierejser Efter gymnasiet Praktiske oplysninger Kontakt og ansatte Besøg os Introduktionskursus Brobygning kombiforløb Brobygningsforløb Informationsmøde Inspirationsmøde Åbent hus Uddannelsesmesser

Mere RHS

Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...