AI i praksis

Vil du gerne blive en mere effektiv medarbejder og styrke dine kompetencer med AI? På dette kursusforløb får du hands-on erfaring med AI-værktøjer, der kan hjælpe dig med alt fra administrative processer til markedsføring – og du lærer at bruge værktøjerne ansvarligt.

'AI i praksis' er for dig, der gerne vil lære at bruge AI-værktøjer til at optimere dine arbejdsopgaver til gavn for både dig og din arbejdsplads. Du lærer at vurdere, hvornår og hvordan kunstig intelligens (AI) kan hjælpe. Og du lærer at bruge en række konkrete værktøjer professionelt.

Du kan f.eks. bruge AI-værktøjer til databehandling, svartjenester og informationssøgning. Du får også kompetencer til at generere tekster til nettet, lave billedredigering, og i øvrigt bruge AI til markedsføring. Endeligt kan AI-værktøjerne også bidrage til overblik og sparring omkring jeres processer.

Målgruppe
Kursusforløbet er til dig, der er faglært eller ufaglært og gerne vil styrke dine faglige kompetencer inden for det merkantile brancheområde ved at lære at bruge AI professionelt. Du arbejder for eksempel indenfor kontor, administration, salg eller ledelse, eller har ambitioner om det.

Mål
Deltageren kender til den relevante lovgivning, der berører generativ AI, og kan anvende AI under hensyntagen til databeskyttelse og datahåndtering. Deltageren opnår på den baggrund kompetencer til at afdække og arbejde med kontorrobotter, billedredigering og kan generere tekster til nettet.

Deltageren lærer at arbejde med optimering af værdiskabende processer ved anvendelse af AI, lærer datahåndtering for administrative medarbejdere og kan søge og anvende informationer fra nettet i sin arbejdsgang.

Fag til 'AI i Praksis'
Kursusforløbet 'AI i praksis' består af i alt 10 kurser:

• Kunstig intelligens (AI) i markedsføring - Intro (22363-) - 1 dags varighed
• Introduktion til RPA i administrative funktioner (21969-) - 1 dags varighed
• Innovative processer i den administrative praksis (47606-) - 2 dages varighed
• AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal (21985-) - 2 dages varighed
• Værdiskabende optimering af arbejdsprocesser (49731-) - 3 dages varighed
• Datahåndtering for administrative medarbejdere (22489-) - 3 dages varighed
• Tekster til nettet - formulering og opbygning (22598-) - 2 dages varighed
• Billedredigering i medarbejderens jobfunktion (21984-) - 2 dages varighed
• Udvikling af administrative processer med RPA (21971-) - 2 dages varighed
• Afdækning af administrative processer til RPA (21970-) - 2 dages varighed

Kursusforløbet kan tages som 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige. Kurserne afsluttes med en amu-prøve.

 

For ledige

Holdstart 2. marts 2026

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige kursus? Ring mellem 7.30 og 12.00 eller skriv til:

Kurser

Kompetencevurdering Grøn omstilling og bæredygtighed AI - kunstig intelligens Ledelse og proces Den grundlæggende projektlederuddannelse Ledelse i praksis Prince 2® Foundation Certificering kursus Proceskonsulent Økonomi og regnskab Grundlæggende regnskab For ledige Grundlæggende IT Grundlæggende regnskab Grundlæggende lederuddannelse Den grundlæggende projektlederuddannelse Administrativ IT/superbruger Fra ufaglært til faglært Sundhedssekretær Butikkens e-handelsspecialist Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Uddannelser Optagelse Hjælp til at vælge Kurser Om skolen English Info til dig der er...