Grundet situationen med COVID-19 kunne de godt 130 dimittender ikke fejres på traditionel vis med stor translokation inden for, så skolen havde arbejdet på højtryk for at få tilladelser til drive-in translokation i hus og få planlagt alle detaljerne omkring arrangementet, så både dimittenderne og deres familier kunne få en mindeværdig og unik afsluttende oplevelse på skolen.
Dimittenderne fik ved ankomst overrakt deres eksamensbevis, og blev budt på is, sodavand og popcorn i ægte drive-in stil. Fra scenen satte freestyle rapperne MC Caffe og LP stemningen og beats blev transmitteret direkte via FM-frekvens i bilradioerne, hvor dimittenderne og deres familier også kunne høre direktør Jørgen Sloths tale og lærernes kåringer af årets elever.
Underholdningen var i top med lærernes egen version af "De smukke unge mennesker" og bilbanko, hvor den heldige vinder blev belønnet med en live bilvask.
Følg studielivet på Instagram
Skolens Instagram er i hænderne på elever fra hhx, eux og eud.