Årets dimittender springer ud nu

Skolen genlyder af jubel og champagnepropper i disse dage, hvor årets dimittender 2022 springer ud.

20.06.22
  • DEL:

”Det føles helt uvirkeligt! Tiden er gået så stærkt, så man skal bare nyde det,” siger en storsmilende og lettet Alberte Højholt Helgesen. Hun er netop blevet student som årets allerførste elev fra Handelsgymnasiet.

Sammen med Mie Skovgaard Herup, der blev årets første eux-student, og Jasmin Jepsen, der blev årets første eud-dimittend, fik hun lov at stå for den traditionsrige flaghejsning, der markerer starten på studentertiden på Roskilde Handelsskole. 

Studenterhue, bjørneskindshue og politikasket

Nu skal Alberte Højholt Helgesen nyde sommeren, og derefter planlægger hun at skifte hhx-studenterhuen ud med andre hovedbeklædninger og udmærkelser. Til august starter hun på grunduddannelsen som soldat hos Den Kongelige Livgarde og skal derfor have den traditionsrige bjørneskindshue på. Senere drømmer hun om at søge ind på Politiskolen.

 

HHX-student Alberte Højholt Helgesen fejret familie og venner, der stod klar til at give hende huen på.
Traditionen tro fik hun blomster og et glas bobler af skolen. Her er hun sammen med Uddannelseschef Anne Kirstine Frandsen, der sagde varmt tillykke.
Årets tre første dimittender fra Roskilde Handelsskole i samlet flok: Eux-student Mie Skovgaard Herup, hhx-student Alberte Højholt Helgesen samt eud-dimittend Jasmin Jepsen, der havde valgt ikke at bære hue.

 

I lære hos retten i Roskilde og i butik
Eux-student Mie Skovgaard Herup deler Albertes glæde og lettelse over at have overstået eksamenerne.

”Det føles bare rart at være igennem det. Så skønt. Nu glæder jeg mig til ferie og til at starte i min nye læreplads efter sommerferien” fortæller hun.

Mie Skovgaard Herup har skrevet kontrakt som kontorelev hos Retten i Roskilde. Også eud-dimittend Jasmin Jepsen skal direkte ud i sin læreplads efter sommerferien. Hun har specialiseret sin Eud Business-uddannelse i detail og skal starte i læreplads hos Lidl.

Først skal huerne dog fejres og uddannelserne officielt færdiggøres til translokation og dimissioner for de tre ungdomsuddannelser torsdag og fredag. Stort tillykke til jer alle fra Roskilde Handelsskole.

Læs mere om translokation og dimission her. 

I de kommende dage fortsætter fejringer, mens flere hundrede hhx- eux- og eud-dimittender afslutter eksamenerne og får velfortjente huer på.
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...