Læs om kvalitetsarbejdet og kvalitetskoncepterne.

Med fokus på kvalitetsarbejde sikrer og udvikler vi:

  • kvaliteten af undervisningen og det lærings- og studiemiljø vi tilbyder vores elever og kursister, så de opnår et højt læringsudbytte og trives godt hos os
  • kvaliteten af skolen som organisation og arbejdsplads.


Vi arbejder systematisk med kvalitet

På Roskilde Handelsskole gennemfører vi systematisk kvalitetsarbejde ud fra:

En beskrivelse af Roskilde Handelsskoles overordnede kvalitetskoncept

Beskrivelser af uddannelsesafdelingernes kvalitetskoncepter:


Det overordnede koncept beskriver systematikken på institutionsniveau. Ud fra den beskrivelse har hver uddannelsesafdeling udarbejdet et notat, der beskriver deres kvalitetsarbejde på afdelingsniveau.

Alle kvalitetskoncepterne tager højde for det formelle grundlag i form af love og bekendtgørelser.

Indhold af kvalitetskoncept

Den overordnede og de uddannelsesspecifikke beskrivelser er inddelt i tre niveauer:

  • det strategiske niveau
  • det taktiske niveau
  • operationelle niveau.


Hvert niveau er forsøgt fastholdt i bestemte kapitler (det strategiske og taktiske niveau) og i bilagssamlingen (det operationelle niveau).

Kvalitetskoncepter på skrift

Kvalitetskoncepterne fastholder logikken med og målet for kvalitetsarbejdet. Koncepterne fungerer som en fælles platform for ledelsen, medarbejdere og andre interesserede. De er vigtige elementer i ledelsen og forankringen af kvalitetsarbejdet på skolen. 

God kvalitet i undervisningen

Opfattelsen af ”god kvalitet” i undervisning, introforløb, kantine og så videre varierer fra person til person.

Vi er derfor nødt til at formulere, hvilke egenskaber og beskaffenhed der er ”god kvalitet”, når det kommer til undervisningen. Vi fastlægger, hvad der er værdifuldt at opnå, og hvad vi som afdeling eller skole stræber efter. På den måde kan vi afgøre, om vi nærmer os det, vi har formuleret som ”god kvalitet”.

Det er afgørende, at vi formulerer mål og handleplaner og overvejer, hvordan vi kan nå dem.