Tal uddannelse i sommerferien

Hen over sommeren er det en god idé at begynde at tale om det forestående uddannelsesvalg, og hvad der venter i forhold til at blive klogere på ungdomsuddannelserne i 8. og 9. og 10. klasse.

27.06.19
  • DEL:

Det bliver hurtigt konkret, når der tales uddannelse og valg af ungdomsuddannelse. Vejledere foreslår, at fokus bliver lagt på vejen til beslutningen og ikke selve uddannelsesvalget. Ofte kan man komme til at afkræve de unge et svar på noget, de ikke er afklarede om endnu.

På Roskilde Handelsskole anbefaler vi, at valget om uddannelse først træffes, når I kender til de forskellige uddannelsers faglige indhold, arbejdsmetoder og muligheder i forhold til videreuddannelse og job.

Fokus på vejen til beslutningen i stedet for selve uddannelsesvalget 

Gennem 8., 9. og 10 klasse møder eleverne ungdomsuddannelserne af flere omgange, når der er introforløb, brobygning, i undervisningsforløb i klasserne, til uddannelsesmesser og åbent hus.

I den forbindelse anbefaler uddannelsesvejledere, at forældre stiller åbne men konkrete spørgsmål til, hvad eleverne oplever – og til uddannelsesvalget mere overordnet.

Med åbne spørgsmål før, under og efter disse møder kan du få dit barn til at reflektere over udbyttet af de forskellige vejledningsaktiviteter. På den måde sætter I sammen fokus på vejen til beslutningen.

Det kan du for eksempel spørge om

  • Hvad har du oplevet?
  • Hvordan har du det med at være på skolen?
  • Hvad synes du, der var mest interessant ved uddannelsen?
  • Hvilke opgaver fik du, og hvordan løste du dem?
  • Hvad er det bedste, du har taget med dig fra besøget?
  • Hvad overraskede dig, og hvad var, som du havde forventet?
  • Hvad gjorde mest indtryk på dig?
  • Hvad kunne du tænke dig at vide mere om?

 

Besøg uddannelsessteder

Det er også en god idé at blive klogere på uddannelserne sammen.

I efteråret vælger eleverne i 9. og 10. klasse, hvor de vil på brobygning, og i vinteren vælger elever i 8. klasse, hvor de vil på introduktionskursus. Mangler I at vide mere, inden de valg skal træffes, kan I få et overblik over de forskellige muligheder til uddannelsesmessen, som UU afholder i Roskilde den 5. november.

Det kan du gøre gennem valgrejsen i 8., 9. og 10. klasse

- Se videoen ’Dit valg’ og bliv klogere på ungdomsuddannelserne.

- Tal med dit barn om uddannelsesvalg. Der må gerne være tvivl. Vær åben for alternative veje, og hjælp dit barn til bedre at forstå forskellen på gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse. Brug for eksempel værktøjet mine styrker fra ug.dk.

- Deltag i uddannelsesaftener, åbent hus og uddannelsesmesser sammen med dit barn og tal om oplevelserne bagefter.

- Læs om og tal med dit barn om uddannelsesparathedsvurderingen og studievalgsportfolien.

- Søg inspiration til at støtte dit barn (ug.dk, facebooksiden forældreguiden, skolernes hjemmesider).

- Tag initiativ til individuel vejledning. For eksempel kan I gøre det til et fælles projekt at kontakte eVejledningen via chat, telefon eller mail.

- Tal med studievejledere på ungdomsuddannelserne. På eud og eux på Roskilde Handelsskole er der hver onsdag åbent i studievejledningen kl. 12, hvor I kan møde op og tale med en studievejleder. I kan også lave en aftale med en studievejleder inden.

- Ansøgningsfrist for ungdomsuddannelserne er 1. marts 2020.

Bliv klogere på hhx, eux og eud

Læs om ungdomsuddannelserne på Roskilde Handelsskole.

Uddannelser

Messer og arrangementer

Der er løbende arrangementer, hvor I kan se skolen, høre mere om uddannelserne og tale med elever og vejledere.

Det sker

Gode råd til hvordan du hjælper din teenager gennem valgrejsen

Bliv klogere på hvordan du som forælder støtter din søn eller datter i den proces.

Læs hele artiklen
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...