Roskilde Handelsskole fejrede 150-års jubilæum

Skolen blev tirsdag omdannet til et stort madmarked med lækker street food, som elever, kursister, medarbejdere og Roskildensere kunne nyde i det hyggelige studiemiljø.

25.11.19
  • DEL:

Der var en hyggelig stemning på gangene på Roskilde Handelsskole, da skolen den 19. november fejrede, at de i 150 år har budt uddannelsessøgende unge og voksne velkomne. Jubilæet blev markeret med elever, kursister, medarbejdere og Roskildensere med  madmarked på gangene.

Stemningen var høj og snakken gik, da eleverne gik rundt blandt street food boderne og prøvede alt fra flæskestegssandwich til falafler og kartoffelsalat. Sammen kunne eleverne sidde i lounge- og studiemiljøerne og nyde den gratis mad.

Loungeområder af genbrugsmaterialer og inspirerende street art

Rundt på gangene er loungeområderne placeret. De indbyder til hygge og afslapning, men eleverne bruger dem også til gruppe- og projektarbejde. Loungeområderne er bygget op af genbrugsmaterialer, og når andre områder skal renoveres bliver det med klimabevidste løsninger. Væggene er dekoreret med unikke malerier af kunstnerne Ulrik Schiødt og Alexander Hasnaoui. Sidstnævnte kunne de besøgende Roskildensere møde på jubilæumsdagen og høre mere om tankerne bag malerierne.

150 år som selvstændig skole er noget af en bedrift. Nytænkning af uddannelser og pædagogiske metoder og udvikling af spændende studiemiljøer har været med til at sikre skolen en markant position på uddannelsesområdet i Roskilde. - Jørgen Sloth, direktør på Roskilde Handelsskole

Et godt sted at være

Roskilde Handelsskole arbejder løbende for at gøre skolen til et godt sted at være – for nuværende elever og for fremtidige. Fællesskab med kammerater og det sociale liv vægter højt, når eleverne starter på deres uddannelse. Hele skoleåret arbejder Roskilde Handelsskole målrettet med at tilrettelægge sociale aktiviteter og skabe de bedste rammer for et godt studiemiljø.

Billeder fra dagen

Se flere billeder på skolens Instagram

En klimabevidst skole med fokus på fremtiden

Da Roskilde Handelsskole fejrede 150-års jubilæum, blev der sat ekstra fokus på klima og miljø.

Læs mere

Virksomhedssamarbejdet gennem 150 år blev hyldet

Roskilde Handelsskole fejrede jubilæum med reception for medarbejdere og samarbejdspartnere.

Læs mere
  • Bakkesvinget 67
    4000 Roskilde
    Telefon 8852 3200 (kl. 8.00-12.00)
    rhs@rhs.dk
  • CVR-nr: 19516172
    EAN-nummer: 5798000553606
#rhslivet

Hjælp og vejledning

Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at vælge uddannelse eller kursus. 

Studievejledningen

Se også

Find medarbejder Få sider læst op Cookie- og privatlivspolitik Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk og samarbejde Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...