Årets første dimittender får huer på

Huesæsonen blev skudt i gang med et brag, da de første dimittender fra alle tre ungdomsuddannelser på Roskilde Handelsskole fik huerne på næsten samtidig mandag formiddag

23.06.25
  • DEL:

Der var store smil og stolte forældre, da de første dimittender mandag den 23. juni fik huer på i det jublende menneskehav foran hovedindgangen til Roskilde Handelsskole.

Traditionen tro bliver de tre første dimittender fejret med blomster og bobler fra skolen. I år var der tæt løb mellem de tre uddannelser Handelsgymnasiet, Eux Gymnasiet og Eud Business, da elever alle tre steder fik de første afsluttende eksamener i hus næsten samtidig:

Årets første hhx-student Kamma Cecilia Andersen stod derfor arm i arm med eux-dimittend Sally Malou-Thorsen og eud-dimittend Maria Lundsgaard, mens uddannelseschefer Mikkel Lunding Smith og Dorthe Schoubye Nielsen var mødt op for at ønske dem varmt tillykke.

”Jeg skal først holde ferie, og så regner jeg med at starte på CBS efter sommerferien. Om det skal være jura eller økonomi ved jeg ikke helt endnu. Det skal jeg lige bruger sommeren på at tænke på,” fortæller student fra hhx Kamma Cecilia Andersen på spørgsmålet om hvad der nu skal ske.

Kamma Cecilia Andersen planlægger at starte på CBS efter sommerferien, men har endnu ikke lagt sig fast på, hvilket studie hun vil vælge, da både jura og økonomi trækker.

Fejres til dimissioner
Også Eux dimittend Sally Malou-Thorsen skal bruge sommeren på at tænke. Hun planlægger at tage en videre uddannelse, men ved endnu ikke hvad.

Eud dimittend Maria Lundsgaard skal I første omgang arbejde og fejre at hun sluttede af med et flot 12-tal til sin sidste eksamen, mens hun sideløbende søger en læreplads som indkøbselev.

Stort tillykke til alle dimittenderne.

Eleverne fra Eux gymnasiet og Eud Business fejres ved en stor translokation på Roskilde Handelsskole torsdag den 26. juni.

Eleverne fra Handelsgymnasiet (hhx) fejres ved dimission i to runder fredag den 27. juni.

Kamma Cecilia Andersen fra Handelsgymnasiet, Sally Malou-Thorsen (t.h.) fra Eux Gymnasiet og Maria Lundsgaard (i miden) modtager blomster fra uddannelsescheferne.

Om skolen

Profil Værdier Historie Praktiske oplysninger Nyt om coronavirus Kontakt Adresse og find vej Åbningstider Find medarbejder Studievejledningen Sikker digital post Det sker Nyheder Job Organisation Bestyrelsen Ledelsen Elevråd Arbejdsmiljøorganisation Mål, vision og strategi Mål og strategier Strategi 2024-2028 Planer og politikker Udvikling og kvalitet Kvalitetsarbejde Nøgletal Opfølgningsarbejde Trivsel og tilfredshed Fastholdelsesstrategi Selvevaluering Netværk, samarbejde og besøg Uddannelser Optagelse Hjælp til at vælge Kurser Om skolen English Info til dig der er...