Kantinesalen på Roskilde Handelsskole var godt fyldt, da Roskilde Handelsskole inviterede til informationsmøde om skolens tre ungdomsuddannelser torsdag den 15. januar. Især mange 9.- og 10.-klasses elever og deres forældre havde valgt at bruge aftenenen på at se skolen og høre mere om de tre populære uddannelser: Handelsgymnasiet (hhx), Eux Gymnasiet (Eux Business) og erhvervsuddannelsen Eud Business.
Nåede du ikke med til Informationsmødet? Vi holder også Åbent hus i vejledningen lørdag den 24. januar mellem kl. 10 og 13. Her kan du tale med en vejleder om uddannelsen, møde nogle af eleverne og se skolen.
Prøv en dag som hhx-elev
Overvejer du Handelsgymnasiet (hhx), men har brug for mere brug for mere afklaring? Så kan du også komme ud og prøve en dag som hhx-elev på en af vores besøgsdage. Der er fire besøgsdage i januar og februar frem mod ansøgningsfristen 1. marts.
Se datoer for besøgsdage og tilmeld dig her
Tal med vejlederne
Du kan altid orientere dig om ungdomsuddannelserne her på hjemmesiden, ligesom du er velkommen til at ringe og tale med vores studievejledere om uddannelserne, hvis du har spørgsmål.
Vi kan hjælpe
Ring eller skriv til en vejleder, hvis du er i tvivl om hvilken ungdomsuddannelse, der er bedst for dig.