Fag på HHX

Samlet valgfagsudbud

Afsætning A

I Afsætning A bygger vi videre på Afsætning B. Fokus er på samhandlen mellem virksomheder (BtB), og vi ser nu mere på afsætning i et internationalt perspektiv.

Vi arbejder i Afsætning A desuden en del med skriftlige opgaver. Vi stifter også bekendtskab med flere nye modeller og teorier inden for de områder, vi allerede kender fra faget:

• Makroforhold: Forholdet til omverden både nationalt og internationalt. 
• Internationalisering: Her ser vi for eksempel på de kulturelle forhold i de lande, virksomheden sælger til. 
• Strategisk planlægning: Virksomhedens strategier i forhold til blandt andet konkurrence og vækst. 
• Efterspørgsel: Her arbejder vi for eksempel med virksomhedens målgrupper både nationalt og internationalt og med teorier om købsadfærd. 
• Udbud: Hvordan afgrænser vi virksomhedens marked? Hvilken konkurrence har virksomheden? Og hvordan er forholdene i den pågældende branche? 
• Marketingmix: Vi ser blandt andet på produkt, pris og promotion, både nationalt og internationalt, og vi arbejder med markedsføringsplaner.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Undervisningen er meget varieret med både selvstændigt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning, virksomhedsbesøg eller besøg af gæstelærere.

Opgaverne tager typisk udgangspunkt i autentiske cases, og der er mindst ét sammenhængende forløb, som knytter an til en konkret virksomhed.

Der kan både være tale om større nationale eller internationale virksomheder eller om mindre lokale virksomheder. Eksempelvis har vi arbejdet med en lokal virksomhed i Roskilde, som har haft markant faldende omsætning. Her fik vi muligheden for at komme ud og undersøge, analysere og komme med forslag til en fremtidig strategi.

Erhvervsjura B

Erhvervsjura B er et samfundsvidenskabeligt fag, der bygger videre på Erhvervsjura C.

Faget handler om, hvordan samfundets love skaber muligheder og sætter rammer for mennesker og erhvervsvirksomheder i Danmark og i udlandet. De vigtigste emner er den internationale købelov (CISG), samhandel på det globale marked, ophavsret, patenter, mønsterbeskyttelse, designbeskrivelse (=immaterialret) og ansættelsesret, hvor du lærer om virksomhedens håndtering af personalemæssige udfordringer, og dine rettigheder og pligter som medarbejder i en virksomhed.

Der er tre hovedområder, hvor de ovennævnte emner kommer i spil:

• Virksomhedens stiftelse
• Virksomhedens drift
• Virksomhedens ophør.
  
  

Til eksamen skal der udarbejdes en synopsis inden for et af hovedområderne. Her får du selv mulighed for at vælge, hvilket af områderne du vil arbejde med.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Vi arbejder med case-opgaver, som kan tage udgangspunkt i en selvvalgt eller en fiktiv virksomhed. Case-opgaverne kan for eksempel se sådan ud:

Opstart af virksomhed: Hvilken virksomhedsform skal der vælges, og hvordan hæftets der?  Hvilke regler gælder der for personalet, virksomheden ansætter?

Virksomhed i drift: Hvilke problemer skal der tages højde for ved import af varer, for eksempel fra lande uden for EU? Hvilke regler gælder ved videresalg til andre erhvervsdrivende og forbrugere, og er der forskel på butikshandel og web-handel?

Virksomhedens ophør: Hvad skal der ske med medarbejderne, hvis virksomheden lukker eller hvis noget af virksomheden sælges fra?

Filosofi C

Filosofi handler om at stille spørgsmål til dig selv, din omverden og dine sædvanlige tankemønstre. Filosofi sætter dig i stand til at tænke i alternative baner, når du for eksempel skal træffe et valg i hverdagen eller i dit fremtidige arbejdsliv.

Når du stiller stadig dybere spørgsmål og diskuterer og analyserer mulige svar fra store filosoffer, træner du din evne til at se kritisk på argumenter og sætte argumenterne ind i en større sammenhæng. Du bliver med andre ord bedre til at gennemskue svagheder i et argument og til at se en sag fra flere og nye vinkler.



Fagets temaer dækker følgende områder:

• Praktisk og teoretisk filosofi: Handler om spørgsmål som ”Hvad er det gode liv?”, ”Er demokrati en fornuftig samfundsorden?”, ”Hvornår handler jeg rigtigt?”, ”Hvad er en god leder?”, ”Hvornår ved vi noget?”
• Idehistorie: Denne dimension sikrer, at du får læst centrale europæiske filosoffer fra forskellige tidsperioder, og at du får en almen viden om den europæiske tænkning. Filosoffer som Sokrates, Platon, Kant og Nietzsche er oplagte.
• Logik og argumentation: I dette område får du en forståelse for, hvornår en argumentation hænger logisk sammen.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Politisk filosofi: Vi læser om de filosofiske anskuelser, der ligger bag de politiske ideologier som liberalisme, kommunisme og konservatisme. Spørgsmål om lighed og frihed er her centrale, og vi kan for eksempel spørge, om det er et brud på individets rettigheder at opkræve skat?

Moralfilosofi: Hvilke handlinger er moralsk rigtige? Vi læser centrale filosoffers bud, og vi diskuterer relevante problemstillinger for eksempel om forbrydere skal straffes for at tilfredsstille ofrenes retsfølelse.

Finansiering C

I Finansiering C arbejder vi med følgende hovedområder:

De finansielle markeder, hvor fokuspunkterne er pengemarkedet, obligationsmarkedet samt aktiemarkedet.

Centralbankerne, hvor fokuspunkterne er centralbankernes hovedopgaver på pengemarkedet og valutamarkedet, internationalt penge- og valutasamarbejde.

Realkreditinstitutionerne og deres produkter, hvor fokuspunkterne er realkreditinstitutionerne hovedopgaver samt analyse af realkreditprodukter.

Pengeinstitutionerne og deres produkter, hvor fokuspunkterne er pengeinstitutionernes hovedopgaver samt analyse af indlåns- og udlånsprodukter,

Fondsbørser og deres produkter, hvor fokuspunkterne er fondsbørsernes hovedopgaver samt analyse af investeringer i aktier og obligationer.

Undervisningen veksler mellem gennemgang af teori, opgaver, små cases og PBL-forløb hvor du i grupper arbejder med forskellige emner.

Eksempler på PBL-forløb kan være:

• Undersøgelse af forskellige pengeinstitutter og deres produkter.
• Valg af bolig samt finansieringsmuligheder.
• Analyse af aktier.
Finansiering B

Finansiering B bygger videre på Finansiering C. Det er et samfundsvidenskabeligt fag og et vigtigt supplement til Virksomhedsøkonomi.

Gennem Finansiering B får du et godt indblik i, hvordan finansielle institutioner og markeder er opbygget, og hvordan de fungerer. Der er særligt fokus på virksomhedens behov for kapital, og hvordan virksomheden skaffer den.

Der er vægt på, hvordan du analyserer virksomheder og investerer i aktier og obligationer. Du får en grundlæggende forståelse af økonomiske emner som lån, forbrug, obligationer, aktier, huskøb og renter. Og du lærer samtidig, hvordan du udarbejder en økonomisk analyse af emnerne, så du bliver i stand til at træffe rationelle valg og give en god og kompetent rådgivning.

Faget er et godt udgangspunkt, hvis du interesserer dig for den danske og internationale økonomi og ønsker et job i den finansielle sektor som for eksempel ejendomsmægler eller i en virksomheds økonomifunktion.  Det er samtidig et meget praksisnært og aktuelt fag, da du dagligt kan læse om fagets emner i medierne eller se indslag om dem i fjernsynet.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Vi træner dine færdigheder inden for faget gennem øvelser, opgaver og forløb, der tager udgangspunkt i konkrete problemer. Problemerne er virkelighedsnære og ofte autentiske. Vi inddrager derfor virkelige virksomheder i vores arbejde, når vi for eksempel arbejder med, hvordan vi investerer i aktier og obligationer.

Idræt C

Idræt C som valgfag i gymnasiet er et fag, hvor fysisk aktivitet, praktiske færdigheder og idrætsteori går hånd i hånd. Faget tager udgangspunkt i bevægelse, og man skal være fysisk aktiv i alle timer. Den praktiske del kobles med teori fra naturvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsfag. I idræt får I mulighed for at udvikle jeres idrætslige færdigheder, opnå større kropsbevidsthed og bevægelsesglæde samt få en forståelse for kroppens muligheder og begrænsninger.

Faget indeholder tre hovedområder, hvor der er fokus på at indlære og forbedre tekniske, taktiske og æstetiske kvaliteter samt at kunne indgå i samspil med andre. Inden for hvert af de tre fokusområder er I med til at vælge hvilke forløb vi skal lave. I skal også prøve selv at tilrettelægge et opvarmningsprogram, samt arbejde med grundtræning og evaluering heraf.

De tre områder er:

• Boldspil: Her kan vi arbejde med de store holdidrætter som fodbold, volleyball og basketball, men der er også mulighed for at spille for eksempel beachvolley, floorball eller ultimate.
• Musik og bevægelse: Her er der fokus på bevægelse til musik, ramme takter og indøve simple bevægelser. Vi arbejder typisk med rytmisk (gymnastik) opvarmning, dancefitness eller aerobic, men hiphop, streetdance, moderne dans, thai bo og pardans kan også indgå som forløb inden for området.
• Klassiske og nye idrætter: Området dækker en bred vifte af discipliner, der ikke hører under de to andre områder. Her arbejdes der ofte med forløb i badminton, springgymnastik, crossfit, kampsport eller pickleball, men der kan også prøves kræfter med andre forløb som parkour, rulleskøjteløb eller orienteringsløb.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Ultimate: I ultimate arbejder eleverne med kasteteknik, løbemønstre og samarbejde i angreb og forsvar. Der lægges vægt på flade og præcise kast samt timing i løb uden bold. Eleverne spiller små spil med få regler for at øge spilforståelsen. Efterfølgende kan vi diskutere fair play-begrebet i ultimate (”Spirit of the Game”) og sammenligne det med dommerstyrede idrætsgrene.

Badminton: I badminton arbejder eleverne med grundslag som clear, drop og serv. Der indarbejdes tekniske øvelser med fokus på greb, fodarbejde, balance og slagets træfpunkt. Eleverne kan filme hinandens slag og analysere bevægelserne i forhold til teknik og kropsstilling. Efterfølgende kan vi diskutere, hvordan kondition, reaktionsevne og taktiske valg har betydning for præstation i badminton.

Informatik B

Digital udvikling, AI og IT‑sikkerhed i praksis
Informatik B er faget, hvor eleverne lærer at designe og udvikle digitale løsninger, der fungerer i virkeligheden. Her kombineres programmering, kreativt design, datahåndtering, kunstig intelligens og IT‑sikkerhed i et moderne, praksisnært forløb.

Udvikling af hjemmesider og webapps
Eleverne arbejder med at udvikle deres egne hjemmesider og webapplikationer ved hjælp af:

• HTML & CSS til struktur, layout og design
• JavaScript til dynamik, interaktion og logik
• UI/UX‑design, billedbehandling og grafiske principper, så produkterne bliver intuitive og visuelt stærke.

 

Databaser og dataforståelse
Eleverne lærer at:

• designe og bygge databaser
• arbejde med SQL til at gemme, hente og analysere data
• koble databaser sammen med websystemer i praksis
  
  

Det giver eleverne en stærk forståelse for, hvordan data bruges i moderne IT‑systemer.

AI i undervisningen
Kunstig intelligens er integreret som en naturlig del af faget. Eleverne lærer bl.a.:

• hvordan AI‑modeller fungerer
• hvordan AI kan bruges til idéudvikling, prototyper og programmeringsopgaver
• hvilke muligheder og begrænsninger AI rummer
• ansvarlig brug af AI i udviklingsprocesser

 

Systemudvikling fra idé til produkt
Gennem projekter arbejder eleverne som et rigtigt udviklingsteam med alle faserne fra idé og behovsafdækning til design og prototyper, programmering og databaser, test og forbedringer til præsentation af færdige løsninger.

Vi bruger metoder inspireret af SCRUM, så eleverne oplever moderne, agil udvikling i praksis.

IT‑sikkerhed: lovgivning, trusler og kryptering
IT‑sikkerhed fylder meget i faget. Eleverne arbejder både med lovgivning, etik og tekniske sikkerhedsløsninger. I et større case‑forløb agerer eleverne konsulenter for en virksomhed og rådgiver om:

• GDPR, datatyper og persondatahåndtering
• Privacy by Design og Privacy by Default
• samtykke, cookies og markedsføring
• borgernes rettigheder (indsigt, sletning, dataportabilitet m.m.)
• ophavsret, e‑handel og købelov
• offentliggørelse af billeder og data
• sanktioner og kendte brud på GDPR

Eleverne udarbejder bl.a. en professionel cookie‑samtykkebesked og en samlet sikkerhedspræsentation.

Teknisk IT‑sikkerhed
Eleverne lærer at analysere og forebygge digitale trusler med udgangspunkt i:

• CIA‑modellen (fortrolighed, integritet, tilgængelighed)
• malware, spyware, phishing, vishing og adware
• sikre adgangskoder og to‑faktor‑godkendelse
• firewall, antivirus og VPN
• sikring af trådløse netværk
• kryptering (symmetrisk/asymmetrisk), autentificering og datasikring
  
  

Eleverne arbejder med konkrete cases og dokumenterer løsninger med modeller og diagrammer.

Innovation C

Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag. Her er der fokus på innovative processer, hvor man nytænker og forbedrer. En innovativ proces kan f.eks. gå ud på at udvikle nye, anderledes og bedre produkter. I faget lærer du at tænke innovativt og kreativt og bruge denne måde at tænke på i forbindelse med virksomheder.

Faget Innovation handler også om projektforløb, om at styre projekter og om at lave forretningsplaner. Vi ser desuden på teamarbejde og teamroller i tilknytning til innovative processer.

Du får viden om innovation ved at arbejde med problemer fra virkeligheden. Vi skal for eksempel i grupper arbejde systematisk og kreativt med at opfinde nye produkter, der kan danne grundlag for at starte nye virksomheder eller non-profit organisationer. Vi arbejder i den forbindelse også med at lave en forretningsplan og bruge den som styringsredskab, når man starter nye virksomheder. Desuden lærer vi at handle slagkraftigt og kommercielt og om risikohåndtering.

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Ideudvikling: Vi arbejder primært i grupper med at udvikle ideer til et nyt produkt ved hjælp at et ideudviklingsværktøj, der understøtter ideudvikling gennem billeder, ord, citater eller andet.

Forretningsplan: Iværksættere udarbejder forretningsplaner i forbindelse med at tiltrække investorer, hvor forretningsmodellen beskrives så konkret som muligt inklusiv etablerings-  og driftsbudget.

Field-research: i f.eks. Lean-start up gælder det om at komme tæt på brugerne så tidligt i processen som muligt. Det kræver ofte ud af huset aktiviteter, for derefter at bruge den nye viden i den videre proces.

Innovation B

Innovation B bygger videre på Innovation C. Faget handler om innovations betydning på såvel individ-, virksomheds- og samfundsniveau. Faget giver dig færdigheder til at arbejde med processerne fra idé til værdiskabende handling.


Ideudvikling og værdiskabelse

Det er formålet at fremme din evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling i såvel nye som eksisterende virksomheder samt i offentlige og private organisationer. Derudover er der fokus på, at du kan få indsigt i at udvikle værdiskabende og bæredygtige løsninger.

Vi arbejder også med innovative forretningsmodeller, der bryder med traditionel tænkning inden for disse og værdiskabelse på nye måder.

Innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger

Du lærer at samarbejde med relevante interessenter og opnår viden, kundskaber og færdigheder til at kunne arbejde med innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger, hvor AI benyttes som redskab til at forbedre eller effektivisere processer eller produkter.

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

I undervisningen anvendes varierende arbejdsformer, hvor du får mulighed for selvstændigt at arbejde med identifikation af problemer, valg af metoder, gennemførelse af egne undersøgelser, præsentation af løsninger. I de længere forløb i faget kan det være i samarbejde med virksomheder og andre eksterne partnere.

Et tema kan være disruption: Her får du indblik i udviklingen i forhold til disruption, som er et begreb, der har vundet stor udbredelse gennem de seneste år. Det bruges i mange sammenhænge bl.a. af erhvervslivet, når der tales om, at nye måder at gøre tingene på erstatter gamle.

En opgave til dette tema kan være at analysere og diskutere om el-cyklen vil disrupte den traditionelle cykel.

 

International økonomi A

International økonomi A bygger videre på International økonomi B. Den projektorienterede arbejdsform fra B-niveauet går igen på A-niveauet, men vi arbejder mere med skriftlige opgaver på niveau A.

I faget møder du nye temaer, modeller og teorier, og der indgår matematik svarende til niveauet på matematik B.

Fagets emner indeholder mange internationale problemstillinger. For eksempel sætter vi fokus på internationalt økonomisk samarbejde omkring ulandsbistand, handel og klimaforhold.

Vi arbejder også med udviklingsøkonomi. Dette emne handler om, hvordan udviklingslandene kan skabe økonomisk vækst og dermed nærme sig ilandenes økonomi gennem forskellige strategier for udvikling.

Desuden arbejder vi dybere med et af de helt centrale elementer i international økonomi, nemlig markedskræfterne. Faget giver dig en mere tilbundsgående forståelse for de økonomiske konsekvenser af et marked, der ikke fungerer optimalt. Her ser vi også på situationer, hvor der er samfundsøkonomiske argumenter for offentlige indgreb.

Med faget får du en større forståelse for den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

En opgave kan for eksempel være, at I som økonomiske eksperter skal komme med aktuelle anbefalinger til det politiske system om forskellige spørgsmål. Spørgsmålene kan blandt andet handle om niveauet for bilafgifter eller om, hvorvidt den danske velfærdsmodel skal trimmes. Det kan også være spørgsmål omkring ulandshjælpen, eller om hvorvidt vi i Danmark skal tilslutte os euroen.

Kulturforståelse C

I faget Kulturforståelse arbejder vi med at forstå, hvilken rolle kultur spiller for os selv og for andre, og hvordan kultur skabes og forandrer sig. Vi forsøger at kigge på os selv udefra og se, hvordan kultur påvirker vores identitet og vores måde at være sammen med andre mennesker på.

Samtidig arbejder vi med at forstå kulturer, som er fremmede for os, og vi ser på, hvad der egentlig er på spil, når forskellige kulturer møder hinanden. Formålet er at lære at kommunikere inden for og på tværs af kulturer.



Gennem forskellige temaer arbejder vi med følgende områder:

1. Kulturteori
2. Kultursammenligning
3. Kulturmøde
4. Ikke-vestlig kultur.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Globalisering og identitet: Hvor hører du til? Og hvem hører til sammen med dig, der hvor du er? Hvad definerer du som hjem, og hvor langt vil du gå for at beskytte det? Globalisering flytter mennesker – og har gjort det i generationer. Resultatet er multikulturelle samfund og multikulturelle situationer, hvor ”nationalitet” ikke længere kan bruges til at skelne mellem os og dem. Vi beskæftiger os med kulturel identitet, og med hvilken betydning begrebet ”hjem” får for migration, integration, og konflikter – lokalt og globalt.

Rastakultur: ”Relax-man"... rastafari - eller rastakulturen - er noget, de fleste kan opleve i gadebilledet igennem reggaemusik, påklædning, holdninger, livsstil - dreadlocks, Natasja, rastahuer... Men hvor kommer den afslappede attitude fra, og hvordan er den blevet en naturlig del af så mange menneskers dagligdag? Vi kigger på, hvad rastafarikulturen består af, hvor den kommer fra, og særligt på hvordan lokale kulturer rundt om i verden kan vise sig som reelle alternativer til vores stressede, vestlige livsstil.

Markedskommunikation C

Faget handler om, hvordan virksomheder kommunikerer til omverdenen med hovedvægt på promotion. Du får redskaber til at analysere reklamer og skrue din egen reklamekampagne sammen.

Formålet er, at du efter at have gennemført faget skal kunne udarbejde en komplet reklamekampagne.

Vigtige emner er for eksempel influencer marketing, viral markedsføring, reklameanalyse, kreativ kommunikation, kommunikationsstrategi, branding, events, direct marketing, PR, sponsering og medievalg.

Faget er meget praktisk orienteret, og det tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Du lærer at forholde dig til virksomhedens kommunikation og får viden om samarbejdspartnere som for eksempel reklamebureauer og mediebureauer, og hvordan de kan bruges i virksomhedens kommunikationsstrategi.

Vi arbejder både praktisk og kreativt, når vi udarbejder forskellige former for kampagner. Vi går i dybden med at udforme virksomhedens medieplan, og du lærer desuden, hvordan du tester effekten af kampagner.

Faget er særligt relevant, hvis du senere ønsker at arbejde med markedsføring og kommunikation. 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Et tema kan være online markedsføring: Her ser vi på udviklingen i forskellige promotionformer, og hvorfor online markedsføring er blevet den dominerende promotionform. Vi kommer ind på begreber som bannere, søgemaskineoptimering, viral markedsføring, influencer marketing og sociale medier. 

Til slut i forløbet skal I udarbejde jeres egen markedskommunikationskampagne fra start til slut. Denne bliver en del af en eventuel eksamen.

Matematik A*

I Matematik A arbejder vi med at løse problemer fra praksis, fra andre fag eller dagligdags problemer. Vi arbejder systematisk med at udvikle dine analytiske og teoretiske evner og bruger i høj grad IT-værktøjer.

Det er en vigtig forudsætning for at vælge Matematik A, at du er rigtig god til at sætte dig ind i og forstå matematiske problemstillinger.



Vigtige områder i faget:

• Integralregning: Det modsatte af differentialregning. Integralregning kan blandt andet bruges til at bestemme arealer under grafer. Der er økonomiske anvendelser.
• Keglesnit og Kvadratisk Programmering: I keglesnit arbejder vi for eksempel med cirkler og ellipser. Kvadratisk programmering er en udvidelse af lineær programmering (se eksempel på problemstilling nedenfor).
• Statistik: Her lærer du blandt andet at lave en test i regressionsanalyse. Du kan for eksempel bestemme de faktorer, der forklarer udviklingen inden for et bestemt område.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Kvadratisk programmering: Her kan problemstillingen for eksempel være, at en virksomhed producerer og sælger en vare til to markeder. Vi beregner, hvor mange varer virksomheden skal producere og sælge til hvert af de to markeder for at opnå størst mulig fortjeneste. Vi tager med i beregningen, at der er begrænsninger i produktionen.

Mediefag C

I Mediefag C arbejder vi med levende billeder for eksempel film, tv-produktioner eller reklamefilm.

Undervisningen er bygget op omkring en teoretisk del og en praktisk del. I den teoretiske del arbejder vi med filmsproget og bruger det til at forstå og analysere både fiktion og fakta.

Du lærer alle faserne i films produktionsproces

I fagets praksisdel laver vi selv film. Her forsøger vi at omsætte vores teoretiske viden til praksis gennem arbejdet med vores egne film. Samtidig lærer I alle faserne at kende i en films produktionsproces - fra en idé opstår, til den færdige film ligger klar.



Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



Dokumentarfilm: Vi undersøger forskellige dokumentarfilm-genrer. Vi lærer at skelne mellem genrernes forskellige måder at fortælle og udtrykke sig på, altså hvordan dokumentarfilm behandler deres stof og fremsætter deres budskab på forskellige måder. 

Fiktionsfilm: Under temaet Krig, undersøger vi hvordan fiktionsfilmen ligesom dokumentarfilmen kan kommentere på aktuelle emner. Vi ser både krigspositive såvel som krigskritiske film og arbejder med krigens filmiske udtryk og hvordan den forholder sig til samtiden.

Organisation C

Faget organisation handler om, hvordan det er muligt at indrette arbejdspladser og lede medarbejdere, så de er motiverede for at gå på arbejde og levere høj kvalitet. Du lærer om det, der har betydning for, om medarbejdere trives og udvikler sig på en arbejdsplads. Fx hvordan man arbejder sammen i grupper og teams, hvordan man skaber en god struktur/arbejdsdeling, hvordan man udøver ledelse og hvad ledelsesrollen indebærer.

I faget lærer du om:

Ledelse og organisation i historisk perspektiv: Den historiske udvikling i måden at tænke arbejdspladser, motivation og ledelse på - fra samlebåndsvirksomheder til moderne arbejdspladser med hjemmearbejde, møder på skærm og AI som nyt værktøj.
Organisationsstruktur og design: Hvordan skaber man en god arbejdsdeling med tydelige opgaver og ansvarsområder, og med effektiv kommunikation på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver.

Motivationsteori: Hvad er det, der motiverer medarbejdere – og hvordan er vi forskellige i, hvad der motiverer os? Hvad er det, vi har med os som individ, som har betydning for, hvad der motiverer os og giver mening i arbejdslivet?

Ledelsesteori: Forskellige ledelsesopgaver (strategisk, taktisk, operationelt), ledertyper og lederroller – og ikke mindst hvordan lederen motiverer og skaber resultater gennem andre.

Organisationskultur: Alle virksomheder har deres egen kultur – hvad er det, der former den kultur, og kan man som ledelse ændre en virksomhedskultur?

Forandringsledelse: Hvordan arbejder man med at ændre og tilpasse virksomhedens organisation til nye vilkår i markedet – og hvordan leder man, når en virksomhed står i en akut situation, som truer dens overlevelse?

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer
I organisation er undervisningen bygget op om høj elevdeltagelse, hvor du lærer gennem selv at arbejde med og fremlægge teorien. Vi arbejder med konkrete caseopgaver knyttet til de virksomheder, som vi besøger undervejs i forløbet. Der er typisk 5 virksomhedsbesøg hen over året. Virksomhederne repræsenterer forskellige brancher/arbejdsmåder, forskellige typer af organisationer, medarbejdere og ledelsesstile.

Eksamen
Faget afsluttes med et eksamensprojekt, hvor vi fordyber os i et emne, som holdet har indflydelse på. Eksamensformen er mundtlig eksamen i 30 minutter uden forberedelse, hvor eleven fremlægger sit eksamensprojekt i 7 minutter, og herefter er der en samtale med censor og eksaminator ud fra eksamensprojektet.

 

Psykologi C*

Psykologi handler om menneskets psykiske processer og adfærd, heriblandt hvordan vi tænker, lærer, føler og handler.

Psykologi C tager udgangspunkt i det normalt fungerende menneske.



Vi sætter fokus på fire områder i Psykologi:

• Socialpsykologi: Handler for eksempel om interaktionen mellem mennesker og psykologiske processer i grupper. Desuden har vi fokus på ungdomsgruppens betydning, gruppepres, - tænkning og -polarisering
• Udviklingspsykologi: Her ser vi blandt andet på, hvordan vi mennesker udvikler os igennem livet, herunder hvad arv, miljø og kultur betyder for os. Vi fokuserer på ungdomstiden og ungdomsgruppens betydning.
• Kognition og læring: Hvad er det, der har betydning for vores måde at lære på, vores intelligens, hukommelse og den måde, vi forstår verden omkring os?
• Personlighed og identitet: Vi arbejder blandt andet med personlighed og identitet, vores opfattelse af os selv, forskellige livsstile, og hvorfor vi mennesker håndterer udfordringer forskelligt.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



• Det er et mundtligt fag og der vil være masse af diskussioner i klassen og mindre grupper. Vi læser aktuelt stof (artikler) og ser illustrative videoklip og dokumentarer.
• Masser af små kognitive øvelser. 
• Vi forsøger at relatere nogle af vores temaer til skolens merkantile profil, idet fx personlighedstest og emner som motivation og ledelse kan være en del af emnerne, vi arbejder med.
• Mundtlige fremlæggelser. 

 

Psykologi kan med fordel indgå som fag i SRO og SOP med f.eks. et studieretningsfag som afsætning.

Samfundsfag B*

Samfundsfag B handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter, der påvirker samfundets udvikling – både nationalt, regionalt og globalt.

Diskuter, tag stilling og udvikl din kritiske sans

Samfundsfag er et holdningsfag og et undersøgende og nysgerrigt fag. Det skal styrke lysten og evnen til at deltage i den demokratiske debat, og til at du engagerer dig i mange af de forhold, der har betydning for demokratiet og samfundets udvikling. Vi arbejder derfor blandt andet med at blive bedre til at diskutere, tage stilling til samfundets problemer og udvikle vores kritiske sans.



Hovedområderne i Samfundsfag:

• Sociologi: Hvordan danner vi vores identitet? Desuden ser vi på massemediernes betydning, socialisation og hvordan politiske meninger dannes.
• Politik: Vi arbejder med politiske ideologier, forskellige opfattelser af demokrati, magtbegreber, det danske politiske system og EU.
• Økonomi: Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, EU og globaliseringens betydning for Danmark.
• Metode: Vi arbejder med forskellige metoder. Komparativ metode der bruges til at sammenligne noget og kvantitativ og kvalitativ metode.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Temaer i undervisningen kan for eksempel være medierne og den politiske dagsorden, ungdom og identitet, demokrati og magt, EU, velfærdsstaten og økonomisk styring samt globalisering.

Samfundsfag A

Samfundsfag A handler ligesom Samfundsfag B om danske og internationale samfundsforhold.

Gennem faget bliver du klogere på de dynamiske og komplekse kræfter, der påvirker samfundets udvikling, både i Danmark og udlandet. Du kommer til at bruge viden, begreber, teorier og metoder på konkrete problemstillinger i samfundet, så du bliver bedre til at forholde dig til og engagere dig i demokratiet og samfundsudviklingen. Samfundsfag A læner sig godt og tæt op ad International økonomi.

Mange emner i samfundsfag A er de samme som i samfundsfag B, men på A-niveauet kommer vi mere i dybden, og der er en del skriftligt arbejde. Sociologi og politik indgår med stort set de samme emner som på B-niveauet. Inden for økonomi kommer vi også til at arbejde med blandt andet bæredygtig udvikling, makro-økonomi, og konflikter - nationalt, regionalt og globalt.

Faget har desuden international politik på programmet. Her har vi fokus på emner som magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Desuden ser vi på Danmarks udenrigspolitik og på globalisering og samfundsudvikling i forskellige lande.

Vi arbejder også med metode i faget. Her indgår kvalitativ og kvantitativ metode, komparativ metode og casestudier samt statistik – herunder statistiske mål, lineær regression og statistisk usikkerhed.

Der indgår matematik i faget i et vist omfang.

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Temaer kan for eksempel være velfærd kontra skattelettelser, økonomisk styring, globalisering, EU, miljø- og klimapolitik, sikkerhedspolitik, udenrigspolitik, identitet, ungdom samt ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

Statistik C

I Statistik arbejder vi med sandsynlighedsregning og statistik til at løse praktiske og teoretiske problemer. Undervisningen tager i høj grad udgangspunkt i praktiske eksempler. Vi arbejder meget med IT-værktøjer, så dem bliver du god til.



Vigtige områder i Statistik er

• Grundlæggende sandsynlighedsregning og kombinatorik: Vi beregner blandt andet sandsynligheder for gevinst i forskellige spil som Tips, Lotto og kortspil. Det gør vi ved at arbejde med forskellige fordelinger, som kaldes binomialfordelingen, den hypergeometriske fordeling og normalfordelingen.
• Statistiske test: Her lærer du at lave en statistisk test. Du kan for eksempel teste på elevers holdning til en bestemt problemstilling, hvor du har udarbejdet et spørgeskema som et vist antal elever besvarer. Du kan også lave en test ud fra en problemstilling, hvor du kan finde data på internettet eller gennem andre kilder.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Projektforløb om selvvalgt tema: I en del af undervisningstiden arbejder du med et projektforløb, hvor du laver en undersøgelse inden for et tema, du selv har valgt. Det kan for eksempel være en undersøgelse af elevholdninger til et bestemt emne, af trafikdata eller af data fra Danmarks Statistik.

Tysk A*

På Tysk A fortsætter vi dér, hvor vi slap på Tysk B – men nu på et hold, hvor alle aktivt har valgt tysk til. I skal fortsat tale og skrive meget tysk, samtidig med at vi arbejder med kultur, samfund og erhverv i de tysktalende lande gennem tekster, nyheder og film. Det styrker både ordforråd og selvsikkerhed i sproget. Vi arbejder også med korrespondance, hvor I skriver mails og beskeder i autentiske situationer. Selvfølgelig fortsætter vi også med skriftlighed, så grammatikken bliver helt på plads.

Vi arbejder med følgende områder:

• Deutschland heute: Her ser vi på, hvad der sker lige nu både politisk og samfundsmæssigt. Hvordan går det med fx digitaliseringen? Hvad gør de for miljøet? Hvordan er situationen for unge? Hvilken musik er populær?
  
  
• Die DDR: Barndom og ungdom i DDR var præget af statens kontrol og ideologiske opdragelse. Stasi var allestedsnærværende, og mange oplevede begrænset frihed både i hverdagen og på skolen. Med tiden voksede utilfredsheden, og presset fra befolkningen førte til DDR’s opløsning og Tysklands genforening i 1990.
  
  
• Wirtschaft im Osten und Westen: Forløbet bygger videre på Wirtschaftsleben og Die DDR og dykker ned i, hvordan Øst- og Vesttyskland efter 1945 udviklede to vidt forskellige samfund og økonomier. Vi undersøger, hvordan ideologi, hverdagsliv og økonomiske valg formede de to tyske staters veje – og hvilke spor de har efterladt i dagens Tyskland.
  
  
• Sport: Forløbet undersøger sportens rolle i propaganda – fra 1930’ernes ideologi og OL 1936 til nutidens sportswashing. Vi ser også på DDR’s brug af sport som politisk redskab med elitesportsudøveren Andreas Krieger som case, der efter tvangsdoping skiftede køn og navn til Katja.

 

Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer

Deutsche Identität und Vergangenheitsbewältigung: Forløbet undersøger tysk nationalfølelse og identitet i dag. Vi ser på, hvordan fortiden stadig påvirker både tyskernes selvopfattelse og omverdenens syn på dem, spørgsmålet om skyld efter 2. verdenskrig, fodboldens rolle for nationalfølelsen samt, om man kan lave humor ud af den nazistiske fortid.

Virksomhedsøkonomi A

I Virksomhedsøkonomi A har vi fokus på virksomhedens problemstillinger set fra en virksomheds synsvinkel. Vi arbejder systematisk med at udvikle vores analytiske og teoretiske evner og bruger i høj grad IT-værktøjer.

I faget indgår forskellige typer af øvelser om virksomhedens økonomiske problemer, herunder opgaver med afgrænsede problemer og bestemte svarmuligheder - og cases med åbne problemstillinger og mange svarmuligheder.



Eksempler på vigtige områder i faget:

• Økonomiske beslutninger: Her arbejder vi med virksomhedens mange typer af økonomiske beslutninger. Hvilke beslutninger er bedst ud fra et rent økonomisk hensyn? Vi stifter bekendtskab med den økonomiske beslutningsmodel og lærer om beslutningskriterier og usikkerhed.
• Hvordan fastsætter man prisen på en vare? Fastsættelse af priser omfatter blandt andet forholdet mellem salgspris, afsætning, omsætning, dækningsbidrag og fortjeneste. Desuden ser vi på begreber som nulpunkter, grænser og differens.
• Knap kapacitet: Hvordan kan vi udnytte virksomhedens kapacitet, herunder for eksempel lokaler, maskiner og medarbejdere, på den bedste måde?
• Investering: Her ser vi på årsagerne til og forudsætningerne for at investere, og vi lærer at beregne kapitalværdien af en investering.
• Finansiering: Finansiering beskæftiger sig med optimering af kapitalfremskaffelsen. En virksomheds finansiering fremgår af passiverne i balancen og skal ses i sammenhæng med aktiverne. Aktiverne i balancen viser, hvor meget kapital der er investeret i virksomheden. Med andre ord viser aktiverne virksomhedens værdier (pengebindinger).
• Lån og rente: En virksomhed har mulighed for at vælge mellem forskellige muligheder for fremmedfinansiering. Omkostningerne er forskellige afhængigt af valget af finansieringskilder.


Eksempler på temaer, opgaver eller arbejdsformer



Undervisningen veksler mellem forskellige skriftlige og mundtlige arbejdsformer, som for eksempel øvelser ud fra afgrænsede virksomhedsøkonomiske problemer, arbejde med cases og projektforløb. It, elektroniske kommunikationsplatforme og internet indgår som fagligt og pædagogisk værktøj.