Når du bliver student

Det er en spændende tid frem til, at du bliver student. Der sker mange sjove ting på gymnasiet, for eksempel gallafest, sidste skoledag og dimissionsfest.

Gallafest

Traditionen tro holder 3.g’erne gallafest i foråret. Du kan godt begynde at glæde dig! Der bliver ikke sparet på udstyret denne aften.

Eleverne møder op i lange, flotte kjoler, smokings, “kjole og hvidt” eller andet stort skrud. Der kan være lagt ugers arbejde i at få kjole, hår og makeup til at spille, og eleverne er i dagens anledning udstyret med særligt gode manerer og høj cigarføring.

Sidste skoledag

Inden det for alvor går løs med eksamenerne fejres sidste skoledag med fælles morgenmad og kåringer for alle 3.g’ere i skolens kantine. Efterfølgende er der sjove aktiviteter for 3.g’erne og deres lærere. 

Dimissionsfest

Din studietid afsluttes med en dimission for studenter og forældre, hvor du får overrakt dit eksamensbevis. Eksamen og det hårde arbejde er slut, og huen er i hus, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis. Hvert år kåres en eller to elever som ”Årets elev på Handelsgymnasiet”. Kåringen finder sted i forbindelse med årets dimission.

Vogntur

Når du bliver student fra Handelsgymnasiet, er der tradition for at køre i vogn. Det er en festlig dag, hvor I sammen kan fejre afslutningen på tre gode år. I planlægger og finansierer selv turen i klasserne.

Find ud af hvad du kan efter gymnasiet

Når du dimitterer fra Handelsgymnasiet, har du mange muligheder i forhold til at læse videre. Bliv klogere på, hvad du kan, og hvordan du får hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad du vil.

Efter gymnasiet

Handelsgymnasiet

Optagelse Studieretninger Virksomhed, økonomi og omverden Finans Iværksætteri Sportsmanagement Kommunikation og samfundsøkonomi Verdensklassen Europaklassen USA-Kina Fag Studieliv Studiestart Sociale aktiviteter Sport og teambuilding Når du bliver student Hverdagen på gymnasiet Talentprogram Få indflydelse Faciliteter Studierejser Efter gymnasiet Praktiske oplysninger Kontakt og ansatte Besøg os Introduktionskursus Brobygning kombiforløb Brobygningsforløb Informationsmøde Inspirationsmøde Åbent hus Uddannelsesmesser Uddannelser Kurser Om skolen Hjælp til at vælge Optagelse English Info til dig der er...