Netværk rådgiver jer som iværksættere
På Iværksætteri bruger vi fagenes teorier i praksis.
I grupper starter og driver I virksomheder i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Igennem deres Company Programme kommer I vidt omkring i arbejdet med iværksætteri. I lærer for eksempel at udvikle gode ideer og at udarbejde og markedsføre en plan for en ny virksomhed.
Gennem fonden får I gode kontakter, som hjælper jer på vej. I kommer til at arbejde med bankfolk, og I får råd og vejledning fra erhvervslivet og offentlige myndigheder.
Du lærer at lave regnskaber og markedsføre produkter
Studieretningsfagene på Iværksætteri er Virksomhedsøkonomi A og Afsætning A.
I Virksomhedsøkonomi lærer du blandt andet at budgettere og lave regnskaber, styre virksomhedens indkøb, lager og produktion og at opstille planer for virksomheden.
I Afsætning får du tjek på en ny virksomheds muligheder på markedet og på at markedsføre virksomhedens produkter. Du lærer, hvordan virksomheden stiller sig bedst i den benhårde konkurrence.
Konkurrer mod andre iværksætterelever
Når I er klar til det, deltager I i konkurrencer med iværksætterelever fra andre skoler, i regionen og i hele landet. Dommerne er fra erhvervslivet, så vurderingen af jeres virksomhed bliver realistisk. Konkurrencen er hård, men vi opnår alligevel flotte placeringer og får præmier hjem hvert år.
Bliv en del af et spændende iværksættermiljø
På Handelsgymnasiet har vi cirka 200 iværksætterelever, så du bliver en del af et spændende iværksættermiljø, der hele tiden udvikler sig.
Du kan også komme med i Selvstarter, hvis du har en konkret forretningsidé. Selvstarter er et iværksætterprojekt, der er støttet af Region Sjælland og Roskilde Kommune.
Praktiske oplysninger
- Virksomhedsøkonomi A
- Afsætning A
- Innovation C
- Mediefag C
- Finansiering C
- Psykologi C
- Erhvervsjura B
- Dansk A
- Engelsk A
- International økonomi B
- Virksomhedsøkonomi B
- Afsætning B
- Matematik B*
- Historie B
- Samfundsfag C
- Erhvervsjura C
- Informatik C
- Erhvervscase.
Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Spansk A, Tysk B eller Fransk B
Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Du finder læreplaner for valgfagene her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Hhx-uddannelsen består af en række obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger:
*På studieretningen Sprog, kultur og international marketing Matematik C.
Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
I 2.g eller 3.g tager vi på en studierejse* til Amsterdam, hvor vi får nye vinkler på arbejdet med iværksætteri. Udgifterne til turen er cirka kr. 5.500 plus mad og lommepenge.
Studierejserne betales gennem skolens webshop.
*I tilfælde af rejserestriktioner grundet COVID-19 erstattes studierejser med undervisning, ekskursioner og projekter med fokus på de områder og emner, som var rejsens formål. Skolen følger myndighedernes anbefalinger omkring rejser.
Du kan for eksempel vælge en af de erhvervsøkonomiske uddannelser på CBS. Du kan også læse Markedsføringsøkonom på et erhvervsakademi og bygge ovenpå med Innovation og Entrepreneurship. Eller du kan vælge Organisational Innovation and Entrepreneurship på CBS.
Se mulige uddannelser med denne studieretning. Vær opmærksom på at du selv skal justere oversigten med dit sprogfag og dine relevante valgfag.
Brug for hjælp til at vælge?
Ring eller skriv til en vejleder, hvis du er i tvivl om hvilken studieretning, der er bedst for dig.