Bliv klogere på Europa
Vi har fokus på Europas udfordringer og muligheder i en globaliseret verden.
Vi arbejder blandt andet med klima, flygtningestrømme, energikrisen samt konsekvenserne af det indre marked og kulturelle forskelle på tværs af unionens landegrænser.
1.g: Europa set fra et dansk perspektiv
Her arbejder vi med betydningen af det indre marked set fra et dansk perspektiv, og hvordan det indre marked kan gavne og lette vækstprocessen for vækstvirksomheder.
2.g: Vi arbejder med EU
Vi undersøger forholdet mellem Øst- og Vesteuropa. Hvordan er europæerens holdning til EU, og hvad er betydningen af at være en del af en union på godt og ondt? Vi taler med politikere og besøger virksomheder for bedre at forstå Vesteuropas og Østeuropas syn på EU-medlemskabet.
I 2.g skal du i praktik i udlandet af en uges varighed. Det er et praktikophold, hvor du skal arbejde en uge for en virksomhed. Du skal selv skabe kontakt til virksomheden og arrangere rejse og overnatning osv. Praktikugen ligger normalt i ugen op til påske. Når du kommer hjem skal du skrive en rapport om dit praktikophold.
3.g: Oplev Europa
I 3g har vi en studierejse til en by i Europa. Destinationen vil variere på tværs af klasserne og vil planlægges ud fra den aktuelle situation i Europa, så aktuelle problemstillinger kommer i fokus på studieturens 6 dage. Destinationslandets kulturelle, økonomiske og politiske situation belyses på studieturen. Der vil endvidere være fokus på EU og EU's rolle og betydning i destinationslandet. Vi lægger et nøje tilrettelagt program, der afspejler de problemstillinger og diskussioner, der indgår i undervisningen i de relevante fag.
Praktiske oplysninger
- International Økonomi A
- Afsætning A
- Matematik A
- Tysk A
- Filosofi C
- Mediefag C
- Samfundsfag B
- Dansk A
- Engelsk A
- International økonomi B
- Virksomhedsøkonomi B
- Afsætning B
- Matematik B
- Historie B
- Samfundsfag C
- Erhvervsjura C
- Informatik C
- Erhvervscase.
Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Spansk A, Tysk B eller Fransk B
Du finder læreplaner for de forskellige fag her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Du finder læreplaner for valgfagene her. Læreplanerne gælder for de elever, der starter i gymnasiet efter 1. august 2017.
Hhx-uddannelsen består af en række obligatoriske fag, som er fælles for alle studieretninger:
Du finder læreplaner for de forskellige fag her.
Du betaler selv rejseudgifterne på cirka kr. 7.000* for studieturen med klassen. Dertil kommer udgifter til praktikopholdet i udlandet i 2g.
De faste rejseudgifter indbetales i rater i 1.g og 2.g. Desuden kommer der udgifter til mad og lommepenge.
*Prisændringer kan forekomme.
Du kan for eksempel vælge Europæisk Business på CBS eller Europæiske Studier på SDU. En anden mulighed er at læse Kultur og Sprogmødestudier på RUC. Du kan også vælge at studere i udlandet.
Se mulige uddannelser med denne studieretning. Vær opmærksom på at du selv skal justere oversigten med dit sprogfag og dine relevante valgfag.
Svært ved at vælge?
Ring eller skriv til en vejleder, hvis du er i tvivl om hvilken studieretning, der er bedst for dig.